Oplevelser udenfor børnehjemmet

Ofringen af geden, hvor maasaierne drikker blod.

David, Solen og jeg på Via Via. Solen og jeg står med Tusker øl!

Mig og en maasaikvinde inde i soveværelset i en af hytterne. Alle maasai kvinderne havde denne udsmykning på og når de dansede vippede halskraven op og ned.

I lørdags var vi fjorten fra organisationen som tog til Maasai Village; der hvor Davids familie bor. Det var noget af en oplevelse. Vi kørte ca. en time i en jeep. Jeg fik lov til at sidde foran sammen med David og chafføren, da en så høj som mig har lidt probs med at sidde alt for længe i nogle af deres biler hernede. Den interne joke lyder; 2 meter tall Mzungu. Den har både vi piger og de ansatte stor griner over. Men anywho… Vi kører forbi Mount Meru og ud på sletten, hvor man virkelig ser Afrika, som man har forestillet sig det. Der var endnu mere tørke end, det jeg så da jeg landede i Kilimanjaro Lufthavn. David fortalte mig på vejen om de unge afrikaner, der render rundt i sorte klæder med stok og hvid maling i hovedet. Disse er unge som er under ”uddannelse” til at blive maasai (dem som går i røde klæder og stok). Det tager seks måneder og det hvide maling i ansigtet er tegn på, at de er blevet omskåret inden for de sidste par måneder. Det er både piger og drenge som er maasai, så vi formoder, at pigerne også bliver omskåret, men de detaljer valgte jeg ikke at gå mere ned i.
Vi standser midt på vejen og drejer skarpt til højre ned ad en skrant og ud på sletten. Det var noget af en ”bumby ride” må man sige, og vi tilbød også at gå resten af vejen, for det kunne umuligt være godt for bilen, men de insisterede – selvfølgelig. Wazungu (Mzungu i flertal) kan jo ikke gå… Vi ser forude nogle farverige skikkelse med sorte hoveder; det er maasai kvinderne som byder os velkomne med traditionel sang og dans. Mellem deres ben render støvet og udsultede børn rundt og tager med det samme vores hånd. Det var utrolig bevægende med naturen, omgivelserne, sangen, børnene og deres ubetingede imødekommenhed og det faktum at deres hjem bagved bestod af ler/kokasse huse med stråtag. Rundt om deres village – med en diameter på 50 meter – var der lagt stikkende grene i en meters højde, som et fort. Man skal ikke tage fejl af, at de stikkende grene kan gøre skade. Prøvede det selv. De sår har jeg endnu.
Vi kommer ind og får en rundvisning i deres huse som er kulsorte indefra. Efterhånden vender ens øjne sig til mørket og man ser de små rum, hvor familien sover. Efter kort visit og billeder sætter vi os under et stort tørt træ og får en kop te – meget sukker og frisk gedemælk. Det var sødere end chai te derhjemme og fluerne sværmede, men høfligt er det at drikke det, man er blevet budt. Da der til sidst så flød fluer rundt i min te, valgte jeg dog at sætte den fra mig igen.
Vi skulle derefter gå en tur på sletten og se en udtørret dam og gik tilbage til en hule lavet af grene, hvor ofringen af en ged skulle finde sted. Maasaierne kvalte geden, hvilket var væmmeligt at se, idet det føltes som evigheder før geden lå helt stille og ikke sagde forfærdelige hvinende lyde. De kvæler den for ikke at spilde blodet. Vi sad blot en meter fra og så geden blive skindet og åbnet. Tradition er det for maasaierne at drikke gedens blod – så det gjorde de samtidig med at de spiste rå indvolde. Ikke noget for sarte sjæle. Kunne godt mærke, at mine håndflader blev klamme. Alt tog de ud og brugte. Nosserne fik hundene, hvilket var godt at se, idet de var så tynde, at jeg hele ceremonien ønskede for dem at de kunne få noget af geden. Nu var geden klar til at spise, men det var maasaiernes frokost så vi gik et stykke væk for at spise vores medbragte frokost under et træ midt på sletten. Til sidst kunne man ikke se maden på tallerkenen for bar støv, men man spiste det alligevel. Vi gjorde africanstyle – med fingrene, idet vi ikke vidste at der faktisk var medbragt bestik, men pyt med det. Så kom vi da lidt tættere på den afrikanske kultur.
Da vi var færdige, gik vi ind i villageen igen for at se traditionel dans. Først mændene og så kvinderne. Mændene stod i en halvmåne og lavede mørke stemmer/lyde, hvorefter de en efter en gik ind i midten og hoppede på en meget speciel måde som skulle ende med en høj lyd, som de lavede med foden. Den sejeste maasai kunne selvfølgelig lave den højeste lyd! Der var en maasai som var udklædt til det yderste og vi lagde alle godt mærke til ham. David og Amani som ledsagede os stod med i halvmånen og dansede med. David kender jo alle maasaierne og da vi kom hjem havde han en lille ting at fortælle mig. En af maasaierne havde lagt mærke til mig og ville købe mig for 10 køer – det er den traditionelle måde at finde en kone på… Jeg var flad af grin og troede at det var en joke men de følgende dage fik jeg hele tiden en besked fra David om at han jo havde snakket videre med ham høvdingen – den mest udsmykkede, som det så viste sig var ham, der ville købe mig. Det er jo den måde de gør det på hernede, men jeg fik godt sagt til David, at det kunne han glemme og så er det nu bare en intern joke imellem os. En blandt mange. De er utrolig søde de lokale hernede. Dem der arbejder her finder mig utrolig morsom og nem at drille. Det fedt med lidt humor. Det er især mellem David, Ayubo, Abraham, pigerne Gitte, Mette, Frederikke og jeg, som bruger lang tid med bare at grine og tage pis på hinanden.
Efter dansene i maasai village kunne vi købe nogle af deres fine smykker og derefter tog vi jeepen videre til maasai markedet, hvor vi også slentrede rundt og købte lidt og mærkede stemningen, kulturen og ignorede det konstante opråb ”Sister, sister. One minute please. See my shop”. De er ret pushy hernede og tager gerne fat i dig for at få dig til at kigge på deres ting. Det samme sker med dalla dallerne. De konkurrerer jo de forskellige dalla dallaer, så det er bare om at fange os wazungu så hurtig som muligt. Måtte vride mig ud af grebet den anden dag og sige ”Hapana!” – nej, for at slippe fri. De er desperate ja, men harmløse. Man skal gro sig hård hud hernede og sige tingene på swahili så stopper de. Prøvede også en morgen at sige ”pole pole” – langsom/rolig, som sælgerne altid siger til os når vi går forbi deres boder. Dalla dalla mændene fandt det ret morsomt, at en mzungu talte swahili og de viser derved respekt ved at trække sig og smile med åbne håndflader.
Vi har hernede et utroligt godt socialt samvær – både os frivillige og så sammen med de ansatte. I torsdags tog vi på Via Via – en udendørs danseklub med halvtag. Stort sted. Fedt sted. Før det drak vi nogle Tusker øl (min favorit indtil videre) og troppede op i det rene slappetøj og en minimal glat mascara og havde en fest. Må sige at jeg har savnet dansen i mit liv, men den får jeg rigeligt tilfredsstillet hernede. Det er jo én stor zumba fest! Masser af reggea, salsa, cumbia osv. osv. til at bevæge sig til og hernede ved de sgu hvordan man danser! Ikke som de danske nightclubs, hvor man kører fingerdansen (hårdt sagt), men ja det var virkelig en fed oplevelse. Samtidig har de lokale jo slet ikke overvejet at en mzungu som mig faktisk kan danse, så det var et stort hit at fyre den af til livebandet den halve nat. Senere, hvor folk havde fået lidt mere at drikke startede dansegulvet udenfor uden halvtag og der kom internationale hits på. Stadig kunne man køre den samme dansestil og mærke den afrikanske danseglæde. Uforglemmelig aften.
Jeg ligger pt. syg og har derfor lidt tid til at få oplevelserne på skrift, men kan godt mærke at kun to dage fri fra børnehjemmet gør savnet til dem meget stort. Og pigerne som tog derhen kom tilbage og sagde at der var kommet så mange over og havde spurgt efter mig også de voksne. Det varmer helt. Kan ikke vente med at se dem igen. Kommer jeg desværre ikke til før på tirsdag, da vi allerede skal på vores fire-dags-safari i morgen. Men det glæder jeg mig nu også helt ekstremt til! Ergo vil jeg være offline. Skal ud og sove blandt dyrene i telte. En på opleveren!!

Categories: Velkomst | 4 kommentarer

Indlæg navigation

4 thoughts on “Oplevelser udenfor børnehjemmet

  1. Anette (mor)

    Rigtig god tur I det vilde – glæder os til flere billeder og beskrivelser, du gør det rigtig godt – man føler næsten man er der selv 🙂

  2. Hej Sille!
    Hvor er det bare fedt at høre om – og se billeder af. Super dejligt for os herhjemme, at du har tid til det (selvom det så er fordi du er blevet syg 😦 øv bøv. Har du fået for meget støv i maden? ;-))
    Hav en fantastisk safaritur – det bliver helt sikkert vildt! 🙂
    Kram fra Nørrebro.

  3. Jesper W

    Hej Cille

    Fantastisk at følge med i dine oplevelser dernede. Lyder som det er en super tur. Håber du når at blive rask til safari.

    Mange hilsener fra os alle på Nysøgaard.

  4. Michelle

    Dejligt at høre så meget fra dig! Det er på en gang både bevægende, spændene, trist, utroligt, fascinerende, eftertænksomt, forargende og sjovt på en og samme tid – man kommer sådan til at savne dig, når man læser dine beretninger, men de er så levende skrevet at man næsten kan høre og se dig for sig! Og undervejs kan man ikke lade være med at grine af dine typiske “Sille ordvalg” som fx nosser (ligeud), “bumpy ride”, tusker øl, Mmmm’ord, Hapana osv. og kan lige se dig svinge din lækre mås i den afrikanske nat og forestille mig Høvdingen drømme om Mzungu(??) Sille 😉 hahahaha – man bliver helt jaloux over alle dem der får glæde af din dejlige og smittende personlighed! Tilgengæld synes jeg lige at du skal tage at passe lidt på din immun forsvar, der nok ikke er vant til at drikke fluer og spise med fingrene og lege med 1001-hænders modelervoks – og så blevet jeg meget ked af at høre at der stadig findes steder hvor man omskærer kvinder, håber det bare er noget du går ud fra og ikke ligefrem sandheden.. Kan ikke ha’ sådan noget efter at have set Ørkenblomst/Desert Flower med Warris Dirie (google) 😥 Håber at du hurtigts muligt kommer på højkant igen og passer lidt bedre på, evt. bruger lidt håndsprit a la Sarsi 😉 Her i DK går det også bare derudaf for mit vedkommende, det er sku også hårdt arbejde at arbejde i det gode Illums Bolighus, som jeg joker lidt med at kalde for Damernes Magasin (er begyndt at se Matador for første gang som en søndags-familie-ting og så er den endda god) efter at vi en dag havde knoklet røven i laser for at scanne alle ting i butikken (inkl. 3903 tøj klemmer som jeg talte med hænderne alene, diverse små nøgleringe og alt muligt andet lort som fx nisser og forskellige kort), sat det meste på lager og rykket noget helt tredje over i en anden afdeling (da det skulle være klar til næste dag hvor der allerede kom håndværkere og deko folk der skulle klargøre til vores jule”stue” og ja vi juler allerede!!! :O ) fik af vide at vi nok måtte springe kaffepausen over, selvom vi endda var mødt en time før og skulle knokle i 10 timer! Crazy, heldigvis fik vi den dog alligevel! Ved ikke om du fattede noget af den meget lange og indviklede sætning, men det må vel også være sjovt for dig og høre lidt om ting her fra Danmark, hvor du sikkert bare sidder og griner på hovedet over mit udtryk omkring hårdt arbejde, som sikkert er peanuts i forhold til at bygge et hus af ler og kolort i 44 graders varme 😉 Men jeg siger dig jeg har bare minus overskud a la den træthed du beskrev efter alle indtrykkene når jeg kommer hjem efter en arbejdsdag! Hvor varrmt er det egentligt? Og er det ikke køligt om aftenen eller hvordan? Men nå vi smutte igen og hoppe i seng, arbejdet kalder jo tidligt i morgen og har været en smut hos den anden halvdel i Vejle her i weekenden hvor jeg stod “tidligt” op lørdag for at være en sød storesøster og indfri min søsters forventningen om at hente hende efter en fødselsdag med overnatning og i dag for igen at stå tidligt op for at holde hendes fødselsdag for 21 Fam. Kristensen gæster til brunch – så har ikke engang sovet særlig længe på mine fridage, må jeg gøre på mine tirsdags fridage! Elsker dig og savner dig – men det er jo kun sundt at savne som man siger! Sååå send mere slik øhh danske stile der er sjove og underholdende og pas så ellers på dig selv, de købelystne mænd og de mange ukendte bakterier og sov godt hehe – møs møs fra mig og DK <33 Looooove

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

%d bloggers like this: