Long time no see!

Mambo, vipi? Hej, hvordan gaar det? Hvor soeren skal man starte? Siden sidst er der sket en hel masse ting hernede i det stoevede Afrika. Og ja TIA – This Is Afrika. Det er det man siger naar tingene sker paa afrikansk vis. Specielt med teknologi, ventetid og service. Men nu er jeg tilbage igen! Forholdsvis i hvert fald… Siden sidst har jeg vaeret paa safari, besoegt Tanga, Marangu og Moshi og oplevet en hel del andre ting. Safari turen var suuuuper fed! Vi saa Serengeti, Lake Manyara og Ngorongoro national parkene og campede side om side med dyrene. Noget af en oplevelse! Saa alle de dyr der var at se og hvor foeltes det som at vaere midt i Disney filmen! Helt utroligt. Turen startede selvfoelgelig med at mit kamera gik i stykker, saa maatte leve paa andres billeder, men saa tilgengaeld se alt live og ikke igennem et kamera J. Tangaturen med mette, gitte, frederikke, charlotte og stine var en anden og ogsaa helt fantastisk tur. På vejen til Tanga går vores vinduesviskere i udu og vi er nødsaget til at stoppe. Vi bliver begloet af lokale og musikken i vores jeep spiller højt, regnen drypper, humøret er i top og vi danser regndans imens vi bliver betragtet som i zoologisk have. Vi smiler og vinker og de vinker tilbage. Det er nok ikke hver dag at en flok Wazungu standser ved deres lille lokale vej. Stemningen er fed mellem os piger, de lokale og vores chauffoer. Vi kører igen. Vi når til tanga. Det er varmt. Sveden driver fra os alle. Vi når til Inn By the Sea og får vores værelser. Udsigten er fænomenal. Palmer, farverige buske, havvand, strand, øer og solen brænder. Vi er ved at dø af sult. Syv timer uden noget rigtig mad udover snacks. Restauranten ligger dirkete ud til vandet og tidevandet har gjort er der ikke er strand længere men vand lige fra terrassen af. Varmen er ulidelig og Charlotte og jeg springer i med tøjet på. Undertøj havde været ganske grænseoverskridende da der var et snes sorte fyrer som betragtet os – igen som i en zoologisk have. Senere skal vi til Full Moon Party. Man ved ikke helt hvad der venter os, men forventininger er høje og vi forestiller os den vildeste feste med de lokale, palmer, sand, moon light og kolde bajere. Vi er tre mindre både som sejler ud. Få lokale. Mange hvide og kedelige mennesker. Øv. Nå men ud kommer vi og jeg falder i snak med dj’en – en inder som har boet i Tanzania i 13 år. Yderst interessant samtale omkring Tanzania, samfundet, ulighed, retfærdighed, interesser og meget andet. Solen er gået ned og månen skinner på os imens vi befinder os midt ude i havet. Frem for os efter en times tid ser vi en sandbunke liggende i havet. Det er stedet. Total syrealistisk at vi står midt ude i havet på en 50 meter i diameter sandø. Livet er vildt. Det er fedt og ufatteligt. Generatoren bliver sat til, bålet bliver organiseret og vi render overgearet rundt og fatter ikke vores tilværelse. Adrenalinen pumper. Fedt! Skuffelsen bliver større, da det viser sig at generatoren ikke virker og at de er nødsaget til at tage tilbage til kysten for at skifte den. Bålet kan de ikke få tændt og kullene til grillmaden tager evigheder. Rusen falder lidt og det uorganiseret program falder lidt fra hinanden. Det sindsygt ærgerligt for opskriften på en uforglemmelig oplevelse var der men organiseringen smulrede. Musikken har vi kun den sidste time ud af 5-6 timer. Men den sidste time blev så også dansens time. Båden sejler fra den forladte ø og vi dumper trætte hjem i seng klokken to. Næste morgen står den på cykeltur. 22 km ud på vejen og ind i vildmarken. Vi ser ”junglen” på tæt hold og kommer til svovl-kilder, klatre i kokostræer og møder lokalbefolkningen. Turen går videre til en grotte, som vi udforsker et stykke tid med guiden Hasan. Resten af dagen gaar med at naa tilbage til Tanga for at spise, slappe og sole. Naeste dag tager vi til Marangu hvor vi ser indgangen til Kilimanjaro. Hold nu op hvor ville jeg gerne have besteget det, men valget var jo mellem safari og kili, saa nu har vi piger aftalt at vende tilbage til Arusha og igennem vores kontakte bestige Kili i loebet af naeste aar. Derudover saa vi i Marangue chagga folket som er en et oldgammelt folk som stadig lever som de har gjort i aarhundreder. De er lidt anderledes en maasai folket men har mange af de samme skikke. Efter at have overnattet paa hotellet vandrede vi ud til et smukt vandfald hvor to af pigerne sprang i. Det var frysende koldt ogsaa fordi det var saa tidligt om morgenen, men fedt var det! Derefter tog vi ud til en kaffeplantage (fri fra turister) og kom helt taet ind paa det at dyrke kaffe. Der er mange processer og nydelsen skal vaere stor naar man saa endelig sidder med den fyldige, varme og sproede kaffe. Tanzaniansk kaffe kan varmt anbefaldes! Turen endte ved Hot springs efter at vi stoppede kort i Moshi. Vi badede i Hot Springs og det var som at bade i den vilde natur med klart vand, frodig natur og lianer haengende som i Tarzan. Smukt! Samtidig var der en dalla dalla der spillede hoej musik saa stemningen steg endnu kraftigere med alle de glade mennesker omkring en. Kaeft en fed tur! Det var lidt fedt med en lille ferie i det smukke afrikanske land.
Beklager det skiftende ae, oe, aa men maa arbejde paa to computere hernede faar at faa tingene til at fungere.

Tilbage her i Arusha staar fattigdommen igen for doeren. Idet vi kommer hjem, staar udenfor og leger masai med en flok boern ligger vi maerke til at en af de smaa drenge har en kraftig infektion bag oeret og oejenbetaendelse. Vi tager ham med ind for at faa det renset og da vi ser at oeret er halvt revet af tilkalder vi nogle af de sygeplejersker som er frivillige hernede. Det viser sig at denne infektion er ved at starte ved det andet oere og har spredt sig til hele hans ene armhule som er slimet, rynket og fyldt med stoerknet betaendelse. Vi faar at vide at faren er en alkoholiker som er stukket af og at hans mor pendler frem og tilbage fra moshi for at tjene penge. De bor paa gaden og han har ingen at tage sig af ham og hvis han er heldig giver nogle af dem fra vejen et maaltid en til to gange om maaneden. Det er den tougheste dreng jeg nogensinde har moedt. Betaendelsen blev gnubbet af og han sagde ikke en lyd for det er ikke tilladt hernede. Ikke engang kvinderne p[ foedegangen maa klynge naar de foeder. Goer de det faar de lussinger. Tough life… Drengen besoeger os nu for at faa tjekket op paa infektionen og det gaar allerede meget bedre. Hospitalerne hernede kunne ikke goere andet for ham end at tage hans penge. Kvaliteten af deres behandlingen er skod.

Maa sige at jeg har maerket lidt af det haarde liv hernede. Besoegte f.eks. et boernehjem hvor babyerne er uden foraeldre og er blevet fundet i toiletter og skraldespande og her i loerdags kappede det lige over. Paa hoejlys dag, en loerdag vel at maerke bliver jeg rullet af tre unge fyrer midt paa den store vej hvor vi har faaet at vide at vi skal gaa paa for at undgaa problemer. Det var saa ikke lige tilfaeldet for mig og de tre fyre omringer mig, truer mig med en kniv og river tasken af min ryg saa den gaar i stykker. Jeg fokuserer kun paa kniven og naar daarligt at opfatte situationen foer de stikker af og forsvinder i buskene. Klumpen vokser i halsen og taarene presser sig frem. Aner ikke hvad jeg skal goere af mig selv. Bliver moedt af en mand der kommer gaaende for at spoerge om jeg var ok. Gaden var ikke fyldt som den plejede pga et valg-optog saa ingen har lagt maerke til det eller ville laegge maerke til det. I saa fald giver han tegn til en Bora bora som frivilligt koerer mig til Arusha Hotel hvor jeg skulle moede pigerne og vaere ved poolen. Derfra tog folk sig godt af mig og vi fik ringede til vores koordinatore som klarede den derfra og folk omkring var rystet over at hoere det. Tyvene fik ikke rigtig noget ud af at bestjaele mig for jeg havde ikke rigtig noget vaerdigfuldt udover et humoersvingende kamera og en gammel telefon. Jeg var selvfoelgelig i chok og har vaeret godt exhausted siden men har det udemaerket. En erfaring rigere om man maa sige. Det skal ikke aendre min opfattelse af min tur hernede og mine fantastiske fasination af landet. Dog gaar jeg aldrig aldrig mere alene – selv paa den store vej paa hoejlys dag.

Oplevelserne fortsaetter dog stadig i hoejt humoer og jeg glaeder mig til at komme tilbage til boernehjemmet!

Categories: Velkomst | 3 kommentarer

Indlæg navigation

3 thoughts on “Long time no see!

  1. Ej Sille dog, hvor er det vildt! Sikke en afslutning på et ellers fedt indlæg. Puha da! Godt du kom levende fra det!
    Man må da sige du får oplevet en del – også Afrika på godt og ondt, med og uden internet 😉 Og stakkels dreng, hvor er det synd for ham – men du må da alligevel føle at have gjort en forskel, selvom der ikke var meget at gøre.

    Havde ellers glædet mig til at se alle dine billeder, men kan godt læse, at det nok bliver svært 🙂

    Godt humøret fortsat er højt og godt.
    Hav en fortsat fantastisk tur!

    Kram!

  2. Anette (mor)

    super super flot Sille – og så endda så lang en beskrivelse efter din oplevelse i lørdags. God gået min skat.
    knus

  3. Natasha

    Du er fantastisk til at gengive dine oplevelser – og jeg ELSKER, at du refererer til din Disney ;o) Din tur til Tanzania giver dig virkelig meget, selv de mindre behagelige oplevelser er med til at udvikle dig.

    Jeg glæder mig som en gal til du kommer hjem søs! Jeg savner dig!

    Keep up the good work.

    Flyvekys og kram!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

%d bloggers like this: