Lidt tættere på madkulturen

Mambo kære læsere! Livet går derud af her i Tanzania og det er skønt at være tilbage i Arusha efter en vellykket afslapningstur til Tanzibar. Vi havde tre nætter i Stone Town, hvor vi oplevede kulturen, markederne, slavehistorien, Prison Island og Spice Tour. Alle ting anbefalet, hvis man overvejer en ferie i Zanzibar! Derefter gik turen op nord på til Kendwa Beach – bounty stranden over dem alle! Det er ren afslapning; mad, smoothies, massage og godt selskab. Frederikke og jeg var ikke helt klar til at vende tilbage til hverdagen efter sådan en omgang luksus – men hjem kom vi da og jo jeg havde godt savnet mit andet hjem. Dog er det altid rart med ferie!

Her i Arusha går hverdagen igen med socialt samvær i Tanzanite Appartments, undervisning og leg på Living Water, babypasning på Cradle of Love, mange timers dans på Via Via og meget andet. Kan ikke forestille mig en bedre hverdag end det! Lige nu frister rutinen i det kolde Danmark ikke just… Men tættere og tættere kommer den dag, hvor det er min tur til at tage flyet væk fra Arusha ligesom de andre fantastiske mennesker som har forladt os i løbet af den sidste måneds tid. Det er ikke til at fatte.

I mellemtiden prøver jeg, så vidt muligt, at fokusere på at være, hvor jeg er, selvom DK puster mig i nakken. I går gjorde jeg Marietta med selskab i køkkenet, hvor vi kokkererede traditionelle vegetable samosaer from scratch! Det er en del arbejde må man sige – og mange trin skal man igennem for at lave den mest perfekte, velsmagende, trekantsformede, krydret og sensationelle samosa. (Ja jeg er STOR fan af samosa – især hjemmelavet). Som i kan se på billederne blev jeg iført køkkenoutfittet og blev ved hvert trin guidet igennem proceduren af min kære chef. Vi råhyggede i køkkenet!! Hun er det kæreligste menneske jeg har mødt og hun spreder så meget varme og glæde gennem hendes latter og imødekommenhed. Hendes taknemmelighed var også stor – det betyder meget for hende at jeg ville tilbringe min fridag svedende i køkkenet med hende og lave mad. The pleasure is all mine, siger jeg bare!! Vores vagt Ayubu kunne ikke stoppe med at grine, da han så mig i outfittet – aldrig havde han set en mzungu i den tilstand. Sådan reagerer han også, hvis jeg enten rydder op, tager skraldespanden ud, vasker tøj osv.. Tænk at den tankegang kan forekomme; bestiller hvide sig virkelig noget her i Afrika? Og igen kan man ikke bebrejde ham noget, for hvis det er det eneste han kender til, er det jo svært at få sig et perspektiv. Og her nede ses hvide oftest som turister der besøger Africafe, shopper på markeder eller kører rundt i taxa eller jeeps på vej til safari. Det ærger mig at det skel stadig, i en så stor grad, er en realitet… Og igen har jeg erfaret at tingene ikke er så sort på hvidt, heldigvis, men fordommen opstår alligevel hurtigt både fra afrikaner og ikke-afrikaners side.
Anyway min tid i køkkenet var yderst givende og jeg fik også en smag for, hvor besværligt det er for Marietta at lave en simpel trekantformet dish som samosa. Hendes køkkenredskaber er heller ikke noget at råbe hurra for, men hun er kreativ og erfarende med de redskaber hun har. Det må man give hende. Havde en fantastisk oplevelse med hende og det er ikke sidste gang jeg står der og laver traditionelle retter! Next up; pilao!
Pt sidder jeg på værelset med Frederikke liggende læsende på sengen, hvor vi udenfor kan høre trompeter, råben og trommer; lørdag er bryllupsdag, så gaderne er fyldte med festlige mennesker, pyntede biler og massevis af små orkestre placeret bagerst, stående i en firehjulstrækker. Hele byen er med til at fejre det. Det er også en af de små ting her i Afrika som skiller sig ud fra Danmark.
Vi tager snart ud og hygger lidt med børnene fra Living Water her på denne solrige, festlige og afbalanceret lørdag.

Marietta og jeg der forbereder samosa; nu ved den varme pande – en af de mange trin for at lave en enkelt samosa!

Pandekagerne er lavet som chapati før de bliver skåret til, foldet og limet til lommer, hvori fyldet bliver fyldt i og derefter limes de til før de bliver friturestegt. (Limen er lavet af vand og mel – meget klistret skal det hilses at sige)

Det endelige resultat! En halvtræt men glad souschef, der nyder sit mesterværk!

Categories: Velkomst | 2 kommentarer

Indlæg navigation

2 thoughts on “Lidt tættere på madkulturen

  1. Anette

    Det glæder vi os til du prøver at laver herhjemme i Danmark 🙂

  2. Hej Sille!
    Hvor lyder det spændende med en dag i køkkenet – og hvor ser I bare godt ud! 😛
    Min madhjernes første tanke var, “gad vide hvad det er for noget mel de bruger?” Ved du det? Eller kan du finde ud af det? 🙂
    Det ser helt vildt godt ud.
    Nyd din sidste tid i det afrikanske! 🙂
    Knus herfra.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

%d bloggers like this: